Der er rigtig mange steder i en bygning, man risikerer at støde på asbest. Her er en kortfattet oversigt over de bygningsdele, hvor man risikerer at støde på asbest:
- Tagpap fra 1965-1980
- Cementskiferplader, fx fra Dansk Eternit fra ca. 1930-1986
- Eternit bølgeplader fra 1928-1988
- Loftrum med eternittag, hvor der ligger støv, der kan hvirvles rundt. Vær særligt opmærksom på loftrum, hvor der eternittag under nyere tag, eller hvis der fx er eftermontret solceller, så der er slået søm, boret og skruet ned gennem eternitpladerne.
- Loftisolering, hvor der tidligere har ligget asbesttag. Isoleringen kan indeholde asbeststøv.
- Aftræk og ventilationskanaler ink. forskellige komponenter fra 1945-1978
- Forskellige gulvbelægninger, bl.a. Magnesit støbegulve, Durac, Decolite, Conchita-Aquanon vinyl m.fl. fra 1920-1980
- Indvendige vægge og lofter af cement og træfiberplader, flere varianter, fra 1953-1980 afhængig af type
- Udvendige vægbeklædning, cement og træfiber samt eternit, frem til 1986 afhængig af type
- Kedler og rør med isolering, tætning af pejselåger, el-installationer og pakninger af snor, fra 1920-1980 afhængig af installation/type
- Sålbænke af eternit, fra ca. 1965-1985
- Fliseklæb, frem til ca. 1977
- Facademaling, gulvmaling, vægmaling, maling på installationer, puds og sokkelpuds, frem til 1981
- Fuge- og spartelmasse mellem betonelementer (Sikadur 31), frem til 1979
- Slidlag på gulve (Sikadur 41), frem til 1979
- Elastiske fuger
- Brandtomter og oprydning af/i beskadigede bygninger efter storme
Kilde: Baseret på information fra Asbest-huset.dk - se asbest-huset.dk for endnu mere detaljerede informationer om hvilke produkttyper, der er asbest i, og hvilke forholdsregler man bør tage, for at sikre sig selv og omgivelserne mod påvirkningen fra asbeststøv.
