VE-montør

VE-godkendelsen for dig, der ikke har autorisation

Selv om du ikke har autorisation som El-installatør eller VVS-installatør, kan du stadig blive godkendt VE-montør. En godkendelse som VE-montør giver dig de samme fordele, som de autoriserede installatører har: Du kommer på Energistyrelsens liste over godkendte VE-montører.

Listen er det sted, de fleste varmepumpekunder finder deres montører/installatører, da brug af en godkendt installatør/montør er et krav for at få tilskud til fx varmepumpen.

Som godkendt montør må du næsten det samme som de autoriserede installatører. Du må bare ikke lave de sidste tilslutninger til vandledninger og el-nettet. Disse tilslutninger skal laves af autoriserede installatører.

For at blive godkendt montør skal du have relevant VE-kursus for den type VE-anlæg, du arbejder med. (Varmepumper, solvarme, solceller eller biogasanlæg)

Som VE-montør skal du også arbejde med samme kvalitetsledelsessystem (KLS), som de autoriserede arbejder med og være underlagt 3. partskontrol. Vi har lavet word-skabeloner med et KLS-system inkl. bilag, du kan hente gratis på vores hjemmeside - lige til at udfylde og bruge - så bliver det ikke nemmere!

Byggeriets Kvalitetskontrol A/S
Ådalen 15
DK-6600 Vejen