Arbejder du allerede med – eller vil du gerne i gang med - at opstille og installere mindre VE-anlæg?
Så vil du opnå en stor fordel ved at blive VE-godkendt – og det gælder uanset om du er selvstændig installatør med autorisation inden for el eller VVS, eller om du er selvstændig montør og bruger autoriserede installatører til den sidste tilslutning af anlæggene inden ibrugtagning.
Som godkendt montør eller installatør kommer du på Energistyrelsens lister over godkendte virksomheder, hvilket giver adgang til en større mængde kunder, da kunderne ofte starter med at kigge efter tilskudsmuligheder ved omlægning til vedvarende energiløsninger. Et krav for tilskud er, at kunderne bruger en godkendt montør/installatør. I praksis betyder det, at der er rigtig mange kunder, der slet ikke kommer i nærheden af din virksomhed, hvis du ikke er VE-godkendt. Det kan du ændre på ved at blive certificeret/godkendt.
Vi certificerer/godkender både montører og installatører på VE-området på disse 4 teknologier: Varmepumper, solcelleanlæg, solfangere og biomassekedler. Hvis du ikke allerede er tilknyttet Byggeriets Kvalitetskontrol, så start med at udfylde "bliv kunde"-formularen. Så er du igang.