Sådan bliver man asbestautoriseret

Det er hverken svært eller særlig dyrt at blive autoriseret.

Kravene for at opnå autorisation er simple: Man skal have en fagligt ansvarlig ansat i virksomheden, som er tilknyttet mindst 30 timer ugentligt med 3 mdr. opsigelse, og man skal have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem (KLS). En autorisation er bundet til CVR-nummeret i et firma, så det er virksomheden/CVR-nummeret, der har autorisationen.

For at blive autoriseret, skal man igennem følgende trin:

  1. Virksomheden skal tilmeldes en kontrolinstans - fx Byggeriets Kvalitetskontrol
  2. Virksomheden skal udarbejde sit Kvalitetsledelsessystem (KLS)
  3. KLS sendes til forhåndsgodkendelse hos kontrolinstansen
  4. Der skal udpeges en fagligt ansvarlig, som skal godkendes af Erhvervsstyrelsen. For at blive godkendt, skal den fagligt ansvarlige have et 4-dages kursus i sikker arbejde med asbest og et 2-dages kursus som fagligt ansvarlig. Begge kurser er AMU-kurser og udbudte kurser kan findes på amukurs.dk
  5. Når virksomheden har både en godkendt fagligt ansvarlig, og et KLS der er forhåndsgodkendt, kan autorisationen søges hos Erhvervssstyrelsen
  6. Inden for et år skal virksomheden have første kontrolbesøg (audit)
  7. Er audit tilfredsstillende, udstedes certifikat og endelig godkendelse til autorisation.
  8. Derefter får virksomheden audit-besøg hvert andet år.

Hvis dine kunder har brug for vejledning i processen eller har spørgsmål, du ikke kan svare på, er de/I altid velkomne til at ringe på tlf 72 16 01 10. Vi hjælper gerne!

Byggeriets Kvalitetskontrol A/S
Ådalen 15
DK-6600 Vejen