Ny asbestautorisation på vej

Støder du ind imellem på asbestholdige materialer på byggepladsen, bør du overveje en asbestautorisation

asbestfjernelse kræver beskyttelsesudstyr
Fjernelse af asbest kræver godt beskyttelsesudstyr

For virksomheder i byggebranchen, der støder på opgaver, som indebærer arbejde med asbest, bliver autorisation et lovkrav. Vi forventer, det gælder allerede fra 1. januar 2025.

I Byggeriets Kvalitetskontrol er vi klar til at certificere virksomheder inden for asbestområdet, så snart de berørte bekendtgørelser og lovgivning er på plads d. 1. januar 2025.

Vi ved endnu ikke helt præcist, hvordan den kommende lovgivning bliver. Men vi har grund til at tro, at lovgivningen bliver strammet en del op, så det bliver et krav, at du skal have en asbestautorisation, hvis du vil udføre opgaver, hvor du støder på materialer, der er asbestholdige - alternativt tilkalde en med autorisation, der kan hjælpe med opgaven.

Vi ved, at der bliver tale om en autorisationsordning, der kører på nogenlunde samme måde som din el-, VVS- eller kloakautorisation - dvs. med KLS og bilag mv.

Vi ved  også, at der er tilknyttet et uddannelseskrav til en asbestautorisation i AMU-regi til både medarbejdere og den fagligt ansvarlige. Kurser der formodentlig bliver stor søgning til. Det vil derfor være en stor fordel for dig, at holde dig løbende orienteret om udviklingen, så du har mulighed for at sikre dig adgang til kurser, så snart de udbydes - hvis du ønsker at opnå certificering og autorisation.

Derfor har vi åbnet op for, at du kan skrive dig på en interesseliste. Er du på den, vil du modtage e-mails med de seneste nyheder, der har relevans for dig som autoriseret håndværksvirksomhed. På den måde håber vi at give dig - og vore øvrige kunder - en lille tidsmæssig fordel ved at være hurtigt ude med den seneste information.

Derudover har vi besluttet at give rabat på certificeringen, hvis du er skrevet på interesselisten, og senere vælger at blive asbestcertificeret.

Skriv dig på listen og få info på e-mail

Venteliste til asbestcertificering
Byggeriets Kvalitetskontrol A/S
Ådalen 15
DK-6600 Vejen