Byggeriets Kvalitetskontrol

Din foretrukne kontrolinstans

Byggeriets kvalitetskontrol A/S er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen og akkrediteret af DANAK til at certificere på en lang række områder inden for ISO 9001:2015, autorisationsområdet og derudover en lang række branchespecifikke certificeringsordninger. 

Vil du have autorisation inden for kloak, VVS, El eller VE-området? Bliv certificeret hos Byggeriets Kvalitetskontrol! 

Vil du certificeres for at opnå autorisation inden for kloakelvvs eller små vedvarende energianlæg? Så udfyld Bliv kunde-formularen online. Så er du hurtigt i gang. Så snart vi har registreret din tilmelding i Bliv Kunde-formularen, er du klar til gå i gang med at udarbejde dit kvalitetsledelsessystem – dit KLS. Skabeloner til dit KLS med tilhørende bilag ligger klar på hjemmesiden. De er nemme at tilpasse til din virksomhed. Læs mere om vejen til certificering og autorisation her.

Vil du ISO 9001 certificeres inden for energimærkning af bygninger?

Vi certificerer og auditerer kvalitetsledelsessystemer efter ISO 9001:2015 inden for energimærkning. Vi er akkrediteret af DANAK til at auditere og certificere dit kvalitetsledelsessystem i henhold til kravene i ISO-9001 ordningen. Vi kan også certificere dig, der arbejder med huseftersynsordningen, tæthedsmåling af bygninger, termografiinspektion af bygninger og Bedre Bolig ordningen efter samme ISO-standard for kvalitetsledelsessystemer.

Dansk Vindues Verifikation DVV

Byggeriets kvalitetskontrol er akkrediteret af DANAK til at produktcertificere vinduer, døre, lamineret og fingersamlet træ. Vi certificerer også energimærkning af facadevinduer (A-G) under Vinduesindustrien. Bygger du vinduer eller døre, og er du ikke certificeret endnu? Så læs mere om DVV certificering her.

VE-certificering af virksomheder, der installerer små VE-anlæg

Skal din virksomhed godkendes af Sikkerhedsstyrelsen til at opsætte varmepumper, solceller, solfangere eller biomassefyr? Så tilmeld dig Byggeriets Kvalitetskontrol og bliv certificeret. Som godkendt installatør af små vedvarende energianlæg, kan dine kunder søge tilskud til opsætningen af små VE-anlæg. Udfyld Bliv kundeformularen – så er du igang.

Gulvbranchens vådrumskontrol – GVK

Ejer du et gulvfirma, og kan du se fordelen ved at være certificeret, når du skal sælge et vådrumsgulv til dine kunder? Så udfyld Bliv kunde-formularen. Med en GVK certificering viser du, at du har styr på og kan dokumentere din kvalitetsstyring. Derved står du bedre over for kunden i salgsøjeblikket, og hvis der opstår en sag på et senere tidspunkt.

Fuge og tætningsarbejde

Byggeriets Kvalitetskontrol certificerer KS systemer på virksomheder, der udfører fuge- og tætningsarbejde på bygninger efter principperne i ISO 9001:2015 og gældende kravspecifikation for FSO certificering af virksomheder, der udfører fuge- og tætningsarbejde på bygninger.

Kurser

Vi udbyder en række kurser til vore kunder, der skal have ajourført deres viden inden for kloak- og afløbsinstallationer, el-installation og KLS, energimærkning og kvalitetsledelse efter ISO 9001-standarden. Vi tilbyder også kurser med den nødvendige viden om kloak og afløb til dig, der arbejder med projektering af nybyggeri, så unødvendige ekstraudgifter undgås og byggesagsbehandlerne får korrekte tegninger og informationer. Vi udvikler hele tiden nye kurser, som er relevante for dem, der arbejder med byggeri, Læs mere om vore kurser her. 

Blandt øvrige certificeringsområder kan nævnes, at vi certificerer virksomheder, der arbejder med styret underboring og gennempresningel-termografiIndvendig Ledningsrenovering/strømpeforing.

Byggeriets Kvalitetskontrol er uvildig kontrolinstans og er akkrediteret af DANAK (Akk. 5013 og 7042) og godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Vil du vide mere om dine muligheder for certificering, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 7216 0110 eller bk@byggekvalitet.dk

Nyhedsbreve

Som kunde hos os, kan du vælge at modtage vore nyhedsbreve inden for dit område. Vi udsender KloakmesterNYT, AutorisationsNYT og CertificeringsNYT. De udkommer få gange årligt, så du behøver ikke frygte, at vi fylder din mail-boks med ligegyldige e-mails hver uge.

Byggeriets Kvalitetskontrol A/S
Ådalen 15
DK-6600 Vejen