Håndtering af persondata

25.05.2018
Rev. nr. 3 - 21.06.2018

HÅNDTERING AF PERSONDATA
Byggeriets Kvalitetskontrol indsamler persondata som følge af lov og for opfyldelse af kontrakt eller for behandling af klager/anker.
Følgende persondata registreres hos Byggeriets Kvalitetskontrol:
Navn, adresse, tlf.nr., e-mail for kontaktpersoner, faktureringsoplysninger og kundeoplysninger.

Registreredes rettigheder
Registrerede hos Byggeriets Kvalitetskontrol er kontaktpersoner hos kunder,
samarbejdspartnere, leverandører, ansøgere, certificerede og tidligere certificerede samt personer der indsender en klage eller anke.

Hvis du er registreret hos Byggeriets Kvalitetskontrol, kan du henvende dig med anmodning om følgende:
 indsigt i hvilke persondata Byggeriets Kvalitetskontrol har registreret
 berigtigelse af hvilke persondata Byggeriets Kvalitetskontrol har registreret
 sletning af persondata
 begrænsning af behandling af persondata

Anmodninger om ovennævnte imødekommes i den udstrækning anmodningen ikke strider mod anden lovgivning.

Persondata hvortil der er juridisk grundlag i lov, samtykke eller kontrakt må overføres digitalt.

Persondata i forbindelse med en certificering eller for behandling af en klage/anke, slettes 6 år efter certificeringens ophør eller for behandlingen af klagen/anken.

For jobansøgere slettes persondata efter brug og senest 6 måneder efter modtagelsen.

Der kan læses mere om rettigheder og databeskyttelsesreglerne i Datatilsynets vejledning på www.datatilsynet.dk

Byggeriets Kvalitetskontrols auditaktiviteter hos certificerede kunder
Byggeriets Kvalitetskontrol skal have adgang til at bedømme et repræsentativt antal medarbejdere for, at bedømme kompetenceniveauet indenfor det ansøgte certificeringsområde.
Denne bedømmelse vil væsentligst finde sted ved besøg hos kunden.
Såfremt kunder ved ansøgninger eller dokumentationer for korrigerende handlinger fremsender dokumentation for medarbejderes kompetence, skal denne ikke indeholde CPR-nr. eller særlige kategorier af personoplysninger som fagforeningsmæssige tilhørsforhold eller helbredsoplysninger.

Såfremt der er spørgsmål, kan Byggeriets Kvalitetskontrol kontaktes på tlf. (+45) 72160110 eller bk@byggekvalitet.dk